
Laget under det hele
Støbning og flydespartel
En fliseflade fejler sjældent i flisen. Den fejler i det, den ligger på. Derfor er det underlaget, vi bruger tid på, før der overhovedet blandes klæb.
Hvorfor et par millimeter afgør, hvordan gulvet ser ud om ti år
Et gulv, der bølger to millimeter over en meter, er ikke til at se, når det ligger bart. Læg et storformat ovenpå, og det er det eneste, du ser: kanter der står højere end nabofliserne, lys der fanger hver overgang, og på sigt hjørner der knækker, fordi klæben ikke har fuld dækning under flisen. Jo større formatet er, jo mindre tilgiver det. Derfor er retningen på moderne gulve gået den forkerte vej for improvisation: fliserne er blevet større, og kravet til underlaget er fulgt med.
Samtidig er det den del af arbejdet, der er billigst at gøre rigtigt og dyrest at gøre om. En afretning koster nogle timer og nogle sække. En flisebelægning, der skal rives op igen, koster hele fladen.
Hvad vi laver
Afretning og gulvstøbning
Når niveauet skal hæves, når to rum skal mødes i samme kote, eller når et gammelt gulv er faldet så meget, at spartelmasse alene ville blive et urimeligt tykt lag. Her bygges der op i afretningsmasse i stedet for at trække et tyndt lag ud over et problem, det ikke kan bære.
Fald mod afløb
I et vådrum skal vandet den rigtige vej af sig selv. Faldet bygges i det lag, vi lægger her, ikke i fliserne ovenpå, og det trækkes fra hele rummet mod afløbet, ikke kun fra brusefeltet. Det hænger direkte sammen med vådrumssikringen: membranen kan ikke rette et fald op, den kan kun følge det, der allerede er lagt.
Flydespartel
Det tynde, plane sluttelag. Massen hældes ud, finder selv niveau og rulles igennem med piggerulle, så luften slipper ud i stedet for at blive siddende som huller i fladen. En flade trækkes i én arbejdsgang. Sætter man en pause midt i rummet, får man en kold samling, og den ses.
Gulve med gulvvarme
Et varmegulv kan sagtens spartles op, men varmen skal være slukket, mens der arbejdes og hærdes, og køres op gradvist bagefter. Det er den detalje, der oftest bliver sprunget over, når nogen har travlt, og den viser sig som revner et halvt år senere.
Vægge, ikke kun gulve
De samme krav gælder lodret. En væg, der skal bære storformat, skal være plan, og en gammel pudset væg er det næsten aldrig. Vi spartler væggen op, udbedrer revner og skifter løse plader, før der sættes noget på. Det er også dét, der afgør, om de to yderste rækker fliser kommer til at flugte hele vejen op.
Sådan gør vi det
- Underlaget gennemgås. Vi ser gulvet efter for løse partier og finder ud af, hvad der er under: beton, træbjælkelag, gamle klinker eller et tidligere spartellag, der aldrig er blevet ordentligt bundet.
- Afrensning og primer. Underlaget gøres rent og fri for rester og primes. Primeren er ikke en formalitet: uden den suger et tørt underlag vandet ud af massen, før den når at flyde, og bindingen bliver aldrig, hvad den skulle være.
- Afdækning og kote. Gennemføringer, afløb og dørtrin afdækkes, og koten sættes, så gulvet lander i den højde, dørene og de tilstødende rum kræver.
- Udlægning i én arbejdsgang. Massen blandes i den foreskrevne konsistens og trækkes ud, rulles igennem og efterlades i fred.
- Tørretid, før næste fag går i gang. Et gulv, der bliver lukket inde under en tæt belægning, før det er tørt nok, giver problemer bagefter. Vi siger til, hvis fladen ikke er klar. Det er sjældent den besked, nogen vil have. Det er den, der forhindrer, at et nyt gulv skal op igen.
Træbjælkelag og ældre huse
Mange ældre huse har gulve på træbjælkelag. Et træbjælkelag arbejder, og en stiv masse lagt direkte på et gulv, der fjedrer, revner på et tidspunkt, uanset hvor godt den er trukket ud. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad der ligger under, og hvad gulvet skal bære. Vi ser på konstruktionen ved besigtigelsen og siger, hvad opgaven kræver, før vi giver en pris.
Som selvstændig opgave
Vi tager gerne spartel- og støbearbejdet alene, også når en anden lægger belægningen ovenpå, og fladen bare skal være plan og klar, inden næste fag kommer ind. Skal vi lave det hele, indgår det i den samlede badeværelsesrenovering eller i opgaven med fliser og klinker.
Efter afleveringen
Et gulv, der har fået et nyt underlag, sætter sig færdigt i løbet af den første tid. Dukker der hårfine revner op i et spartellag, betyder det sjældent noget for bæreevnen, men det skal vurderes, før der lægges tæt belægning ovenpå, og det er ikke en vurdering, man skal foretage selv. Vi kommer og ser på det. Se service og opretholdelse.
Mens den er våd
Den finder selv niveau
Det blanke på billedet er ikke vand. Det er massen, mens den stadig er våd og selv lægger sig plant ud over gulvet. Derfor skal et gulv gøres færdigt i én omgang. Holder man pause midt i rummet, når den første del at tørre, og overgangen kan ses i det færdige gulv.
- Plant underlag, inde og ude
- Tid til at tørre, før næste fag
- Klar til storformat, vinyl eller trægulv
Vådrum
Faldet bygges her, ikke i fliserne
I et badeværelse skal vandet den rigtige vej af sig selv, og det afgøres i det lag, vi lægger, længe før den første flise er skåret. Her er faldet trukket mod et linjeafløb i brusehjørnet, fra hele rummet og ikke kun fra selve brusefeltet. Kommer det først på tale, når fliserne skal sættes, er det for sent: en membran kan følge et fald, men den kan ikke lave et.
- Fald mod afløbet fra hele rummet
- Kontrolleret med vaterpas, inden membranen kommer på
Spørgsmål
Om støbning og flydespartel
Hvad er forskellen på flydespartel og støbning?
Flydespartel er en flydende masse, der udjævner et gulv, som i forvejen er nogenlunde plant og bærende, typisk i millimetertykkelser. Støbning eller afretning bruges, når der skal mere til: når niveauet skal hæves flere centimeter, eller når faldet mod et afløb skal bygges op. I praksis er det ofte begge dele, en afretning først og en tynd flydespartel til sidst.
Hvor lang tid skal et spartlet gulv tørre, før der kan lægges fliser?
Det afhænger af produktet, af lagtykkelsen og af, hvor godt rummet kan udluftes, så et tal fra et andet byggeri siger ikke noget om dit. Det, der afgør det, er fugten i gulvet, ikke kalenderen. Fliser og klinker er mere tolerante end trægulv og vinyl, som er tætte og fanger fugten under sig. Vi aftaler tidsplanen ud fra den konkrete opgave og siger til, hvis den skal skubbes.
Kan I spartle et gulv med gulvvarme?
Ja. Varmen skal være slukket, mens der arbejdes og hærdes, og først startes op gradvist bagefter, ikke skruet op på én gang. Sker det for hurtigt, arbejder gulvet, mens massen stadig er ung, og revnerne viser sig senere gennem fliserne.
Kan man spartle oven på et gammelt klinkegulv?
Nogle gange. Sidder de gamle klinker helt fast, kan de gøres rene og primes med en primer beregnet til tætte underlag, og så spartles der ovenpå. Men sidder bare en del af dem løst, bliver det nye gulv aldrig bedre end det, det ligger på. Så river vi dem op i stedet, og det siger vi ved besigtigelsen, ikke bagefter.
Skal underlaget rettes op?
Fortæl os, hvad der skal lægges ovenpå, så siger vi, hvad gulvet kræver først. Besigtigelsen er gratis og uforpligtende.